Thea Maarup

Til forsiden

19. november 08
En kort opdatering om en dramatisk dag -uden billeder: Thea var så uheldig at falde af en indendørs gynge i vuggestuen i dag. Så uheldig at hendes højre fortand i overmunden blev slået ud - helt ud - så nu ligger den i en lille fin plastickiste som vi fik af tandlægen. Thea har klaret dagens strabadser utroligt flot, og accepterer endda at få renset sårene i munden med klorhexidin.
Smilet er stadig det samme - måske endnu mere sødt nu, og hun kan stadig snakke! Flere perler: cykelvelm, kakkelvogn (klapvogn) og Rasmus Klump er blevet til "Amar Kunt".

9. november 08
Efteråret er snart ovre og flyverdragt og de varme støvler er fundet frem (dvs. købt). Thea og hele Maarupfamilien var på efterårsferie i Barcelona. Der var dejlige sommer-
agtige temperaturer og Thea nød familiens opmærksomhed!
Der er stadig fart på hende - på flere måder: hun løber og hopper rigtig fint, og slubrer nye ord i sig, og får styr på udtalen af de "gamle". Det er dog stadig morgenmad="morne" og klapvogn="kakkelvogn". Hun tæller 1-2-12... og den bestemte dame kommer frem med et
"det må du IK-KE!".
Flerbørnsdagplejen er i øvrigt skiftet ud med vuggestuen Blikfang på Christianshavn, og der er hun efterhånden faldet godt til. Det har været et mærkbart skifte fra 8 til 70 børn, men hverdagen er blevet langt mere fleksibel.

4. august 08
Så er vi landet igen efter en dejlig sommerferie i England. Det var en stor succes for familien at leje bil og ligge i telt. Nationalparken The Brecon Beacons i Wales var så smukt og frodigt, og vejret så skønt. Vi fik krydret ferien med besøg hos gamle engelske bekendte og selvfølgelig Steffen og Jessica i London.
I de tre ugers ferie Thea har holdt i alt, har hendes sprogudvikling virkelig taget fart, og nu opsnapper hun dagligt nye ord. Det er ganske underholdende for forældrene at høre nye varianter af ordene, f.eks. båggi - bukser, gåggi - dukke, kik - kiks. Men hun kan skam også sætninger som "jakke hænger deroppe" og "ikke pille, mor". Hvad skal det dog ikke blive til!?
(Og så er der en præmie til den der finder alle Kylle'rne på englandsbillederne).

7. juni 08
Sommeren er over os, og Thea vander lystigt vores terrasse(!) med vandkanden, og synes myrer er ret sjove væsener. For tiden kalder hun meget på far: "ba-ba?", og bruger ellers tiden på at hoppe -hvilket hun også er dygtig til.

Det var kort, og alt for nu. Heldigvis fortæller billederne selv historierne. Om lidt er det tid til endnu en strandtur med Thor og hans forældre.

10. april 08
Tak til farbror Steffen i London for at skubbe på opdatering af siden;-)
Vi venter med længsel på et nyligt bestilt kamera, da Thomas' gamle digitale vidunder fra 2002 har givet op. Men her er et par billeder påskedagene i Odense mm.
Og nu render Thea rundt og siger u-uuu (som en ugle) og "laba" om lamperne.

18. feb 08
Her er en let forsinket 1½-års status: Thea piler rundt ude og inde... Hun har en fin motorik - viser til mors store glæde en fin boldbehandling med fødderne - og hendes balancetricks får tit forældrenes puls til at stige.
Hun forstår det meste, og her er et lille udpluk fra ordbogen: "oi"-jeg vil gerne åbne..., "derover" -bruges om og til alt, "over"-vil gerne hen til noget, "mi"-min, "ja" og "nej" understreges med tydelig nikken og rysten med hovedet, og så er der selvfølgelig "hej, hej" og "mere".

6. jan 08
Så blev det 2008, og Thea sov tungt under alle bragene nytårsnat - i selskab med Liva, her i lejligheden. De to piger hygger sig efterhånden godt sammen. Inden det blev nytår fejrede vi julen i Odense, helt fra d.24-28. december.

11. dec 07
Så har Thea sagt ordet med tre bogstaver, der starter med m og ender på r... flere gange! Hun ved hvor næse, ører, mund, hoved, fødder og hænder er, hjælper med borddækning, finder flyverdragten frem når det er dagplejetid og er i det hele taget blevet ret god til at kommunikere med os. F.eks. går hun ind i soveværelset og peger op på hylden med sutten, når hun er ked af det.

20. nov 07
Bedre sent end aldrig: billeder fra Theas første ferie i udlandet - på Sicilien d.12.-17. oktober sammen med farmor, farfar, Steffen, far og mor.

25. okt 07
I Theas pludren og volapyksprog findes der ind imellem mening:
I dagplejen fortalte de forleden at hun sagde "ses i morgen" da et af de andre børn blev hentet, og far har hørt hende sige "dygtig" om sig selv - og klappe i hænderne!
Hun farer fortsat omkring, også når vi ikke leger fangeleg, og har nu opdaget at vores lille "pulterkammer" bag forhænget er et godt gemmested (se videoen). Derudover taler hun meget i telefon, dvs. hun taler i fjernbetjeninger og farfars brilleetui - og sin egen hånd, og er blevet meget glad for at læse bøger, både alene og sammen med os.

19. sep 07
Så er Thea ramt af den første forkølelse i sin institutionskarriere, og har derfor holdt fridag sammen med mor i dag.
Tænderne har fart på nu, med en del savlen til følge, og Thea er blevet helt god til at sige "hov", "hej" og "goo". Hun bliver selvfølgelig rost meget, når hun peger på en ko og siger "goo"!

22. aug 07
Mandag d.13.august fyldte Thea 1 år, og hvor var det hyggeligt at holde børne-
fødselsdag! Vi fik lov at tænde lys i lagkagen og puste balloner op m.m. Og hvad får en 1-årig så...? Dukkevogn og dukke, en rød bil i Thea-størrelse, bøger, en bamse - og en Bamse i mega size-karton til væggen i hendes værelse, samt lidt mere legetøj.

Thea går nysgerrigt omkring med god fart og balance. Hun kan kravle op i sofaen, hvorefter hun rejser sig op og vandrer(!) ned igen... så går turen hen til den lille kurvestol, og straks sidder hun i den og dingler med benene.
Et andet stort "skridt" ses ved middagsbordet, når hun SELV vil drikke af glasset og SELV spise med skeen.

25. juli 07
Så har vi Thea gående omkring, og nu kan hun næsten også træde over et dørtrin. Den første uge i flerbørnsdagplejen (8 børn og 3 voksne) "Det Lille Galleri" er gået ret smertefrit - for både Thea og hendes forældre, så vi håber det varer ved...
Thea er desuden kommet op at sidde bag ved far og mor på cyklerne, og nyder tydeligvis turene gennem det travle København - selvfølgelig med hjelm på hovedet, ligesom mor.

3. juli 07
- blev pludselig store-optage-video-dag, da Thea rigtig skulle prøve sine ben af. Hun er desuden begyndt at lege med stavelser som "bab-bab" og "agork".

7. juni 07
Så er vi hjemme igen efter alletiders campingtur på Djursland. Da camping-
sæsonen knapt er begyndt, lå vi dejligt uforstyrret i vores telt på pladsen, og Thea tog godt imod den nye livsstil. Dog uden at sove supergodt om natten...
Dagens nyhed fra de opmærksomme forældre: en meget skarp genstand er ved at dukke frem fra Theas undermund!

1. juni 07
Thea har for længst rundet de 9 måneder, og udvikler sig lynhurtigt, synes vi. Hun rejser sig op og går sidelæns ved alle ting - stabile som ustabile, så det giver et par knubs ind i mellem... Til gengæld får hun pillet ved en masse spændende ting! Hendes ordforråd begrænser sig til stadig til JA-JA og lignende, men nu bliver der råbt noget mere, også til ting på butikshylderne. Far har barselsorlov fra i dag og de næste to måneder, og i morgen står der teltsommerferietur på programmet. Det kan vi lige nå inden mor starter på arbejde om 10 dage.

30. april 07
I dagene 24.- 27.april var vi på miniferie i mormors og morfars sommerhus ved Skåstrup Strand (nær Bogense) sammen med familien Nestor: Mads, Rikke og Christoffer. Solen skinnede alle dagene, så det var ren sommeridyl.

3. april 07
Så er der kommet endnu en bunke billeder på siden. Måske kan det fornemmes at Thea er blevet en lille opmærksom størrelse med mange forskellige ansigter. Hun kommer stadig vidt omkring i lejligheden - men stadig kun ved at trække sig fremad med armene... Nu nærmer påsken sig, så mon ikke der snart kan ses billeder af Thea og et par påskekyllinger?

13. marts 07
7 måneder gammel - og hvad kan Thea så? Hun kan, som det ses på denne side, mave sig fremad og sidde rimeligt stabilt. Hun kan også søle ting ind i enorme mængder spyt, vende sig (rettere falde) fra mave til ryg (ved et uheld), sige "da da" og andre gloser der ikke lige er til at skrive ned, og så kan hun være frygtelig mor-syg en gang i mellem... - Hun kan vel alt i alt det samme som mange andre babyer på 7 måneder!

13. feb 07
I dag har Thea rundet det første halve år i sit liv. Så nu tæller de stolte forældre ikke i måneder mere! Og hun er så nysgerrig at man skulle tro hun når at opdage hele verden inden hun fylder ét år (okay, måske lige knapt). Men så må hun altså til at bevæge sig mere end omkring sin egen lodrette akse...

Så er det forresten også på sin plads at få lavet et par links: både Theas kusine Viola og fætter Thor Vincent har nemlig hjemmesider hvor der kan følges med.

23. jan 07
I går, på årets første snevejrsdag, fyldte far 27 år og Thea sørgede - som I kan se - for at vifte med flaget. Det var i øvrigt første gang hun sad i sin stol, og selv om hun sad lidt ustabilt, var det en stor succes.

1. jan 07
Så har Thea oplevet sin første jul og nytårsaften. Og hun lod til at nyde det!
Vi pendlede mellem Bolbro og Sanderum i juledagene og fik rigtig familiehygget os - og ikke mindst slappet af. Nytårsaften kom familien Iversen (som de officielt kan kaldes fra sommeren 2008) forbi til mad og spil.

Rigtig godt nytår til alle jer der følger med her på siden, og selvfølgelig specielt til farbror Anders på den anden side af kloden.

29. nov 06
Thea blev døbt d.19. november, og menigheden i Christians Kirke kan måske huske hende endnu... Hun gav i hvert fald lyd fra sig. Men vi havde en rigtig dejlig dag med lejligheden fuld af store, små og meget-små.

14. nov 06
D.7. november fik Thea en fætter (at spille fodbold med), da moster Tove fødte lille Thor Vincent på Gentofte Sygehus. De er forlængst kommet hjem, har haft en masse barselsbesøg - og har det godt alle sammen.

15. okt 06
Så er siden blevet mere overskuelig, idet den nu indeholder et arkiv...
Og så er vi så småt ved at planlægge Theas barnedåb d.19. november.

28. sep 06
Mor beklager den ufuldstændige kronologi på siden, men hensynet til billedernes format vejer tungest.
Thea har nu været på sin første tur i Odense, og hun var selvfølgelig begejstret for alle de dejlige mennesker hun fik lov at hilse på.

11. sep 06
Et stykke tid efter Theas fødsel, stod der på denne adresse:
Jeg er et barn.
Jeg vil være cleric eller elver, når jeg bliver stor.
Og så skal jeg hedde Thea.
Mine forældre har ikke opdaget, at jeg kan basal html.

Efter denne opfordring af farbror Steffen har Thea fået sig en hjemmeside, da hendes forældre egentlig syntes godt om den idé.
- Og så er det en kærkommen lejlighed for mor Malene til at blive klogere på web-sproget.

Første pletskud i 2009, 3. januar.

Nytår, som vi plejer, hos Liva. Thea var mere glad end hun ser ud til...

27. december hos morfar og mormor, med tændt juletræ - som nu pustes ud.

Thea og Anders, juledag.

Ny juleleg: gå på loftet med farfar.

Gaver fra Oldemor Ester.

Hjemme og bage boller iført en julegave.

Julemorgen på Dybdevej - HC, Tove og Thor Vincent.

14.december. Thor og Thea kigger efter morfar.

Julehygge hos os d.14.dec. Rikke og Viola.

Tove og mormor

Morfar, Thor og HC.

Hans og Sylvester.

Kravlenisserne hænges op 1.søndag i advent.

Koncentreret klipning...

Thea var straks glad for nissehuen, da julekassen blev hentet op fra kælderen.

Oktober-løjer.

Stolt pige hjælper i køkkenet - og er god til det.

Efterårsferie 15.-20.okt.: I lejligheden i Barcelona.
Anders, Thea og farfar.

Frokostpause.

Ispause!

Hos Mirela, Daniel og Mak, 3 uger efter Maks fødsel.

Thea hopper/flyver...

September: Fætter-kusine-dag hos Tove og HC.
Thor, Thea og Viola i fuld fart

Thor ved hvor de bedste hindbær skal findes:-)

Thor, Thea, Sylvester.

Mads og Thea i haven hos Rikke og Christoffer.

DJ Thea&Mads, hos Rikke og Christoffer, i begyndelsen af august.